”Over 30 års erfaring med transport og spedition hos nogle af branchens sværvægtere har lært mig noget væsentligt om, hvordan de små og mellemstore virksomheder i Nordjylland tackler deres speditionsudfordringer. Alt for mange glemmer at stille kritiske spørgsmål. Ikke alle opgaver skal løses på den ”sædvanlige” måde. F.eks. kan luftfragt i nogle tilfælde være ikke blot hurtigere, men også billigere.

Jeg har valgt at være min egen herre, uafhængig, så jeg ikke skal tilgodese andet end kundens individuelle behov og har – synes jeg da selv – næse for, hvem der kan levere den bedste løsning til den bedste pris”.

Speditør Peter Jensen, PJ Logistics ApS

Hvis din virksomhed allerede har styr på sine transportindkøb og er tilfreds med pris og service, er der blot grund til at sige ”TILLYKKE”.

Hvis du til gengæld har en idé om, at der må findes transportløsninger, som mere specifikt opfylder virksomhedens behov til markedets bedste pris, bør du investere et minut i at stifte bekendtskab med PJ Logistics ApS og en anderledes måde at tænke spedition på.